DelDinMad søger skarpe studerende

– vores klare mål er, at give mennesker et værktøj til at mindske madspild i husholdningen.

Baggrund for konceptet DelDinMad

DelDinMad hjælper danskerne til at mindske madspild – bæredygtigt og socialøkonomisk. Tidligere estimater viser, at ca. 36% af madspild i Danmark sker i husholdningen. DelDinMad er et koncept til at nedbringe dette tal, ved at gøre det muligt, at dele privatpersoner kan dele overskudsmad med hinanden – helt uden økonomisk indblanding og det er selvfølgelig gratis for brugerne, at blive en del af det nye fællesskab.

Søger engagerede studerende

DelDinMad står overfor at skulle udvikle en cross-platform app. Til dette arbejde søges engagerede studerende, der har et ønske om at bidrage til et projekt med et bæredygtigt fokus, samt ønsker at dygtiggøre sig inden for udvikling af IT. DelDinMad ønsker et samarbejde, hvor der vil være rig mulighed for faglig sparring, hjælp til materiale og arbejdsmøder undervejs i projektet.

UX og app udvikling

DelDinMad står overfor at skulle udvikle en cross-platform app. Til dette arbejde søges engagerede studerende, der har et ønske om at bidrage til et projekt med et bæredygtigt fokus, samt ønsker at dygtiggøre sig inden for udvikling af IT. Forslag til projekter:

Fokus på UX
Anvend brugercentrerede metoder til at undersøge brugernes behov, barrierer, adfærd og interaktion med én eller flere prototyper I selv er med til at tegne og kravstille ud fra agile principper.

Fokus på udvikling
Kod en cross-platform løsning ud fra en prototype, som I selv er med til at forme.

 

Interesseret eller har du spørgsmål?

Hvis dette kunne være interessant for dig/jer eller sidder du med spørgsmål, så skal du være velkommen til at kontakte Kristian Bonde Jensen på telefon 30288829 eller kristian@deldinmad.dk.

Deadline: Løbende