Hvor er det dejligt at leve i Danmark. Udover de mange succeshistorier vi har set omkring tiltag mod madspild, så findes der både store og mindre organisationer, som alle arbejder på at få reduceret madspild.

Læs her om Danmarks største organisationer mod madspild, selvfølgelig med med direkte link til deres Facebook sider.

 

Stop Spild af Mad er Danmarks største organisation mod madspild. Der er mere end 67.000 danskere som følger dem på Facebook! – følg dem her..

Stop Spild af Mad skriver selv på deres hjemmeside:

Foreningen Stop Spild Af Mad har tillige til formål at arbejde nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.

Foreningen har et landsdækkende sigte og er almennyttig og uafhængig af politiske, religiøse og kommercielle interesser.

Stop Spild Af Mad blev stiftet af Selina Juul den 31. juli 2008 som et frivilligt og selvstændigt non-profit, privat initiativ.

Initiativtager og grundlægger Selina Juul har velfortjent modtaget en lang række priser for sit uvurderlige arbejde mod madspild, både i Danmark og udlandet. Mange af de tiltag som søsættes i Danmark kan direkte tilskrives hendes indsats!

 

Foodsharing Copenhagen er et initiativ, som indsamler fødevarer fra diverse forretninger og uddeler disse ved ugentlige udleveringer. Organisationen har mere end 600 frivillige, som indsamler og uddeler fødevarerne på forskellige lokationer i København.

Du kan på deres Facebookside følge med i hvornår de har deres udleveringer, samt læse spændende indlæg om deres kamp mod madspild. Læs mere her..

 

Stop spild lokalt er en landsdækkende organisation, som blev oprettet af den dengang kun 18-årige Rasmus Erichsen fra Korsør. Organisationen indsamler fødevarer fra butikker, som har varer til overs, som dernæst bliver uddelt i de mange byer, hvor Stop spild lokalt er repræsenteret.

Du kan på DelDinMad.dk søge lokalt i dit nærområde og se om Stop spild lokalt er repræsenteret med en afdeling tæt på dig.

 

Wefood er lidt anderledes, i det de modtager fødevarer fra fødevarebutikker (ofte i beskadiget emballage mv. der ellers blot var blevet kasseret),  som derefter bliver solgt billigere i en af deres 3 butikker, beliggende i Aarhus og København. Overskuddet herfra går til verdens fattige. Læs mere her..